Hundested d. 21. maj 2009

 

Til hovedformand for DI - Kim Bugge

 

Efter udlicitering tidligt på året påtog lokalklubben Náttfari sig opgaven at afholde DM-2009 på Sjælland.

Náttfari indgik et samarbejde med andre lokalklubber på Sjælland.

Hele DM-2009 holdet, i alt 16 personer, blev hurtigt enige om at standarden til dette års DM skulle styrkes, forholdene for rytterne skulle være optimale, men også for publikum skulle der være tydelige forbedringer.

Ud fra de forskellige krav der blev stillet fra dommerudvalget og fra sportskomiteen’s side gik holdet i gang med planlægningen af DM-2009 og budgetlægning.

 

Vi har i gruppen diskuteret endnu en gang om vi kan afholde DM-2009 efter de sidste udstukne retningslinjer fra hovedbestyrelsen.  

Vi er, i gruppen, alle enige om at vi allerede er gået på kompromis i hht. sidste aftale med sportskomiteen og vi føler ikke at vi kan afholde et DM med den standard som hovedbestyrelsen kræver indenfor vores budget.

Vi mener at det med stor sandsynlighed vil ende med et underskud til de involverede lokalklubber.

 

Derfor ønsker vi hovedbestyrelsen held og lykke med at arrangere DM-2009 uden vores medvirken.

 

På vegne af holdet

Bo Hansen

 

PS. det skal nævnes at alle de som har tilmeldt sig og betalt vil få alle deres penge retur via sporti, indenfor de nærmeste dage.

Vi beklager den ulejlighed al dette må medføre.

Stort tak til alle de som havde givet tilsagn om hjælp under stævnet.